top of page
Forfatters billedeHjertekompasset

Siljes første behandling

Dette er det første af flere indlæg, som folder dels energiterapien ud, dels Silje med hendes massive sygdoms- og følelseshistorik, og hvordan energiterapien virker på en sjæl med konstateret fibromyalgi. En fortælling, som jeg personligt har glædet mig til at være en del af, og som kun lige er begyndt. Dvs. ingen rigtig ved, hvordan det ender, men du derude bag skærmen er inviteret med på rejsen fra uge til uge med alt, hvad der er <3


På en totalt gråvejrsdag d. 2 januar kl. 15 træder en smuk solstråle ind ad døren til klinikken. Jeg har været edderspændt på at møde Silje, for vi har skrevet sammen, men aldrig mødt hinanden før. Silje er taget helt fra Amager til min klinik i Glim ved Roskilde for at starte et forløb med udgangspunkt i 6 behandlinger (2 x klippekort). Silje ved godt, at med de mange år, hun har gået med store følelses- og kropsmæssige belastninger, skal der meget muligt flere behandlinger til, at hendes krop kommer i balance.

Silje startede behandlingen med en kop varm urtete i hånden og fødderne i et varmt fodbad, mens hun fortalte hendes historie. Jeg forsøgte imens at skrive de ting ned på en tavle, som kunne have betydning for behandlingen. I mit første møde med klienter gør jeg mig umage med at få dem til at føle sig utrolig velkomne og trygge. For når nervesystemet er i ro, så heler man også bedre. Silje var også rigtig spændt, for hun vidste faktisk ikke helt, hvordan energibehandlingen skulle foregå.


Og hvad er en energibehandling egentlig? Det er en sammenblanding af mange alternative behandlingsformer. Jeg bruger teknikker indenfor zoneterapi, akupressur, akupunktur, kranio sakralterapi, EFT (emotional freedom tecnique), thetahealing, vejrtrækningsøvelser, cupping, massage, healingcode, meridianbanemassage, kropsøvelser eller bevægelser, der styrker dig, og så den vigtigste faktor - min intuition. Jeg samtaler ofte undervejs. Der kommer tit ord, billeder eller sætninger op i mit hovede, som jeg spørger ind til eller italesætter overfor klienten.

Det er VIDT forskelligt, hvad den enkelte har behov for i sin krop, og når man har været hos mig mere end en gang, beder jeg ofte klienten om at mærke ind i, hvad deres kroppe har brug for. Det vidste Silje af gode grunde ikke, dels fordi det bvar første gang, hun fik behandling, dels fordi hun har øvet sig meget på at lukke ned for det, hun mærker. Derfor besluttede jeg at komme omkring alle Siljes meridianbaner (som er en slags energinet i kroppen, som kan være "gået i stykker" ved følelsesmæssige og fysiske overbelastninger). Silje fik desuden akupunktur (små fine nåle) i ben og fødder, cupping i ansigtet (her sidder hele vores krop nemlig også og kan behandles igennem ansigtet ved at stimulere det med en lille gummi-cup). Silje fik desuden akupressurmassage, zoneterapi og kranio sakralterapi omkring hovedet. Jeg afsluttede med at sætte små akupunkturplastre rund omkring på Siljes krop, så der var noget, der arbejdede kontinuerligt på punkter, der var særligt gode for Silje også efter behandlingen. Undervejs mærkede jeg hele tiden ind i, om tryk, nåle og massageteknikker var okay for Silje. Vi har alle forskellig følesans, og det er vigtigt at matche det enkelte menneske, så man understøtter healingsprocessen så godt som muligt.

Efter behandlingen følte jeg mig så priviligeret, at Silje lod mig komme ind i hendes verden, hendes følelser og 100% tillod mine hænder og sjæl at connecte med hendes og samarbejde om en styrkelse af hele Silje. <3


Siljes update i timerne og dagene efter behandlingen lyder således:


TIRSDAG: Lige efter behandlingen følte hun sig let og mærkede ikke den træthed, der havde plaget hende hele dagen. Dette er en normal reaktion efter en behandling. Mange beskriver faktisk en følelse af lethed i kroppen, på trods af, man kan blive helt tung og afslappet.


-Da Silje kommer hjem bliver hun virkelig træt. Så træt at hun har svært ved at holde sig vågen og hun mærker også en større følsomhed. Hun havde meget let til tårer. Ift. behandlingen er det normalt og tilmed supergodt at man renser ud. Udrensningen kan komme i alle forklædninger, så det er svært for mig at fortælle præcis, hvad man kan forvente, for kroppen gør lige præcis det, den har brug for. Udrensningssymptomer kan bl.a. være; opkast, diarré, feber, en sygdom der går i udbrud eller i form af følelsesmæssig udrensning. En følelsesmæssig udrensning er ikke lige så konkret som en kropslig, så derfor så kan den være svær at få øje på. Men den er SÅ vigtig. For at kroppen kan give slip på noget, der har holdt den nede, kan man forestille sig en vulkan, der går i udbrud. Det er voldsomt mens det står på, men når udbruddet er ovre, så er vulkanen tømt for lave (kroppen er tømt for sygdom eller undertrykte følelser), og man får derfor frigivet energi til andre processer. Silje oplevede derfor en følelsesmæssig udrensning i form af VREDE! Og det kan måske lyde forkert, men det var SÅ rigtigt! Silje har ofte reageret ved at blive ked af det og indad vendt, når hun har fået sine grænser overtrådt (måske kender du det - jeg ved, jeg gør...). På den måde undertrykker man sine følelser og tager det hele ind og lagrer det i kroppen. Men vrede er et af menneskets mest grundlæggende følelser og VANVITTIG vigtig at lytte til! Som med alt andet skal vreden være balanceret. Dvs. "for lidt vrede" - hvis man undertrykker den, og "for meget vrede" - hvis man konstant springer i luften over alt, er ikke en afbalanceret vrede. Sådan er det faktisk med alle følelser. Men første skridt på vejen er at mærke den. Det skete for Silje.

I løbet af natten havde hun kvalme og følte sig svimmel.


ONSDAG: I dette tilfælde var det "store udrensningsdag" for Silje. Hun oplevede en kontinuerlig svimmelhed, hovedpine som gik ned i næsen, hukommelsessvigt, ømhed i kroppen, havde let til tårer, var træt og spændt i højre side af kæben. I løbet af onsdagen fik Silje en følelse af at være feberramt, ekstrem hovedpine og MEGET let til tårer. Onsdag aften "letter tågen" dog lidt og hun føler en mere opløftet stemning.


TORSDAG: Der er mere ro på udrensningen, men blev hurtigere udmattet og kunne rumme mindre i hovedet og kroppen end normalt. Havde en følelse af at være ekstra ekstra sensitiv.


FREDAG: Her begynder Siljes krop at finde overskud igen efter de første dage med kraftige udrensningssymptomer og hun beskriver det selv som "en følelse af kæmpe power, energi og livsglæde hele dagen".


LØRDAG: En kontrafølelse sniger sig ind på Silje, og hendes kæmpe optur vendes til en kæmpe nedtursdag med følelsen af at være tom, rastløs, træt, ked af det og ulykkelig (de grundlæggende følelser, hun kæmper med, kommer altså op til overfladen igen - der er noget hun skal mærke ind i, se på, heale og ikke rende fra ligesom hun har brugt en stor del af livet på).


SØNDAG: Jeg vil citere Silje selv; "I dag har jeg været helt energiforladt og træt, samt haft rigtig meget hovedpine. Min krop udrenser for sindssygt i den her proces, og det kan i dén grad mærkes. Det bliver vildt at mærke, hvad der sker, når vi dykker endnu dybere ned og åbner endnu dybere op for min krop og de traumer, der gemmer sig inde bag murene".


WOW, Silje!!! Selv sidder jeg tilbage med en følelse af, at Silje har smidt en kæmpe kropslig og mental bagage, der har holdt hende nede længe. Taget hendes energi, ideer, smil og overskud fra hende. Hun er hverken helt eller halvt i mål, da kropsligt og mentalt arbejde foregår hele livet, og hun har som sagt en del "tung bagage" at forholde sig til. Men hun er på vej. Sikke et mod, sikke en vilje og hvor er det VANVITTIG inspirerende med et menneske, der forsøger at læne sig ind i alle følelser og reaktioner, der kommer hendes vej, på trods af sorgen i at se og mærke dem.


Flere af din slags <3



Kærligst, Karen


285 visninger1 kommentar

Seneste blogindlæg

Se alle

1 Comment


grethe-leif
Oct 22, 2022

Tusind tak for den ærlige beskrivelse af eftervirkning efter behandling

jeg har haft nøjagtig de samme eftervirkninger efter akupunktur og har spurgt beh omk de eftervirkninger/ bivirkninger) men har ikke rigtig fået andet at vide end at der kunne være lidt træthed , svimmelhed osv i ganske få dage efter , så jeg har googlet som en vild for at se om der da ikke var andre der havde følt / føler det samme som mig men alt var det rene idyl

så 1000 Tak for at fortælle hvordan man også kan reagere efter behandling 🌸

Like
bottom of page