top of page

De forskellige ydelser

Hvilken behandling skal du vælge? Herunder kan du læse mere om Hjertekompassets behandlinger og ydelser. 

Scroll ned

       

       I min dejlige klinik i Hjarup ved Kolding tilbyder jeg flere former for ydelser, som er beskrevet let nedenfor.

(For regressionsterapi med sjælerejse - se seperat fane ovenfor)

 

HEARTwork mentoring hos Hjertekompasset 
Hvad er HEARTwork og hvad kan det gøre for dig?


 

Det er sådan her i livet, at vi kan føle os temmelig fortabte i nogle hjørner af vores indre eller ydre verdenskort. Det kan omhandle en selv, sin familie, sit arbejde eller blot det at være til i en verden, hvor præstation, knokleri, facade og undertrykkelse af selvet og basale behov kommer i 2., 3. eller måske sidste række. Det kan også bare være, at vi ind imellem har brug for sparring fra en med et andet perspektiv på livet, end dig selv og din nærmeste omgangskreds, som man er vant til at bruge. Det kan være afsindig svært at navigere i sin hovedenergi (burde, skulle, dårlig samvittighed, frygt osv.) kontra sin hjerteenergi (passion, glæde, interesse, “det vil jeg i virkeligheden helst, hvis jeg kunne vælge” osv), samt at turde lade sig navigere gennem en krop, der måske er smertefuld at mærke. Men livet skal være HEART work. Ikke HARD work.

Derfor tilbyder jeg  SAMTALESESSIONER over telefonen, hvor det er muligt at sparre ift….RIGTIG mange ting! Mine stærkeste værktøjer ligger i, hvordan man kan se og takle livet, mennesker, traumeresponser (er du feks. styret af dine traumer i livet, så du vælger retning ud fra dem og ikke dit hjerte?), relationer, jobs, og det spirituelle ift. de følelser, som det måtte afføde.

Samtalerne er en blanding af clairvoyante budskaber (som jeg slet ikke kan undgå at hente ned undervejs) samt coaching og vejledning og viden om mennesket i teori og praksis ud fra et traumeinformeret og spirituelt take.

Der kan være virkelig mange forskellige temaer, som folk har brug for kærlig sparring omkring, og mange gange kan det handle om, at være en følsom sjæl i denne maskulint dominerede verden, som ofte kan opleves enormt ensomt. Jeg er virkelig stærk i, hvordan man kan forstå krop, sind og sjæl i en sammenhæng med sygdomme. Jeg guider og holder i hånden ifm. stress, angst, vredesproblematikker og…ja you name it! Men også enmer som børn, familie, job, relationer, energier på verdensplan, økonomi, manifestationer, svære beslutninger og selvværd er temaer, der er vendt i HEARTwork.
Jeg oplever for tiden et kæmpestort behov for de mennesker, der er på vej eller har taget skridtet i en anden - privat- eller jobmæssigt retning for at blive støttet, guidet og holdt i hånden i processen. Dét vil jeg gerne hjælpe dig med!

Men er jeg noget for dig? Kan jeg mon hjælpe dig? 

Faktisk så ved du allerede, om jeg er noget for dig. Du kan nemlig mærke det. Er du tiltrukket af min energi, mine tanker, overbevisninger, måde at være i verden på, hvis du f.eks. følger mig på de sociale medier eller har du f.eks. været kunde i min klinik eller på mine kurser, så kender du mig allerede. Måske er det første gang, du stifter kontakt med mig lige her - lige nu, og kan mærke et match. 

Det du skal spørge dig selv om er:

-Hvad tænker du, at du kan/vil bruge mig til? Hvad er dine behov? Hvor gør livet ondt?

 

Jeg kan tilbyde alt ovenstående, men jeg kan bestemt også være det rolige nervesystem, som du har brug for at læne dig ind i, hvis livet bider tænder eller du står foran svære beslutninger i livet. Måske har du bare brug for et omsluttende, forstående, dømmende virtuelt kram. 

 

Du booker tid ved at skrive en mail til mig på hjertekompasset@gmail.com, og så finder vi sammen en tid, der passer os begge. 
 

Pris og rammer for HEARTwork mentoring:

PRIS: 900 kr (ex. moms)/timen = 1125kr incl. moms.

 

Der afregnes sådan, at der pr. påbegyndte halve time afregnes for 450kr. Dvs du kan godt nøjes med en halv times samtale til 450kr ex. moms, og du kan også snakke i halvanden for 1350kr ex. moms. Man betaler fra den tid man har booket fra, så er man forsinket, er det for egen regning. Ligesom hvis du havde tid til en behandling. Jeg sender faktura sammen med referat af samtalen på mail efter endt samtale, og der er 48 timers betalingsfrist på fakturaen. 

 

EFTER ENDT SAMTALE, FÅR MAN EN KORT MAIL MED ET REFERAT AF SAMTALEN (MED MINDRE ANDET ER AFTALT ELLER SAMTALEN HAR VÆRET OVER FACETIME), SÅ MAN ALTID HAR MULIGHEDEN FOR AT LÆSE DÉT, VI HAR SAMTALET OM OG GEMME DET, HVIS MAN FÅR BRUG FOR AT GENLÆSE DET. 

Hvis du sidder med et stort JA i dine celler og i dit hjerte, så tøv ikke med at kontakte mig.
Jeg vil elske at være i den anden ende for dig.

Husk: Du er den absolut vigtigste i dit liv!

                                        HELDAGSBEHANDLING  

                 

HELDAGSBEHANDLING: Et længe ønsket koncept ser nu dagens lys. 

Da tid kan være en uheldig og pressende faktor ifm. en behandling, tilbyder jeg nu kun én behandling om dagen få dage om ugen. I denne behandling er der sat en hel "behandlingsdag" af, som varer et sted mellem 3-5 timer afhængig af, hvad du kommer med, og hvor meget dit sind og din krop kan rumme. Men jeg står fuldt ud til rådighed i dette tidsrum. 

Behandlingen er en såkaldt energibehandling, hvor jeg arbejder med at forløse ubalancer og stagnationer i krop og sind gennem diverse behandlingsteknikker, traumetarapeutiske værktøjer samt samtaleterapi. Jeg oplever samtalen som en ekstremt vigtig faktor. Jeg vil gerne høre din fortælling, mærke din kerne, lytte til din virkelighed og dit liv. Jeg vil igennem samtalen forstå, hvor dine ubalancer kommer fra, give dig indsigt i, hvad de kan betyde, og vende med dig, hvorfor de er opstået og hvordan vi mentalt kan arbejde med dem for at forløse blokeringerne. Forståelse for sig selv og sin omverden skaber en øjeblikkelig healing og ord skaber magi i rette sammenhænge.

Desuden behandler jeg kroppen, da samspillet mellem krop og sind indkapsler det hele menneske, og her oplever jeg at healingen er allermest kraftfuld. Jeg behandler kroppen gennem teknikker som akupressur, akupunktur, cupping, massage, zoneterapi, kranio sakral terapi, healing-code, EFT (Emotionel freedom tecnique), guidede meditationer samt spirituel hypnoterapi, som er en blanding af klassisk hypnoterapi og regressionrejser/sjælerejser (rejser tilbage til tidligere liv), da mange af de traumer, vi bærer på, er traumer fra tidligere liv. Alt dette kan dit sind guide os frem til. 

Der findes aldrig en bestemt opskrift til alle, da vores energisystemer er så forskellige og har brug for individuelle behov. Derfor ser jeg det som min fornemmeste opgave at tilrettelægge en behandling, der er tilpasset det, du kommer med. Det finder vi ud af, når du er i klinikken, og jeg fortæller og guider altid undervejs gennem hele behandlingen, så du er fuldkommen tryg. 

Et par dage inden behandlingen, vil jeg kontakte dig for at bede dig om et overblik over følelsesmæssige og fysiske ubalancer, du ønsker healing til. Herfra laver jeg en metasundhedsanalyse, som vi tager udgangspunkt i, når du kommer. Dette giver både dig selv et supergodt energetisk aftryk til at tune ind i det, der skal have opmærksomhed, og det giver mig en mulighed for at lære dig lidt at kende allerede inden du kommer, så jeg kan blive helt skarp på, hvordan jeg kan hjælpe dig bedst. 

Du får efterfølgende tilsendt referat af samtale, punkter til hjemmebehandling (så du har mulighed for at støtte op om din healing hjemme også) og meningsfulde remedier fra klinikken (det kan være aku-plastre, krystaller, små kopper til cupping, olier eller andet, der kan støtte op om din fortsatte healing), hvis det giver mening.

Prisen for denne behandling er; 3450kr

De ALLERkærligste hilsner, Karen 

bottom of page